
Swanvika – De første huse begynder at tage form
juni 3, 2022·Nyheder
Projekt Swanvika, som består af 14 nye helårshuse i Svaneke, begynder at tage form.
Snart vil de blå ventilationsrør ikke længere være beriget med havudsigt, men i stedet være pakket ind i isolering, gulve og vægge.
Ventilationssystemet der skal sikre et sundt og ventileret indeklima, går under navnet NilAIR. Sammen med ventilationsaggregatet består systemet af fordelerbokse, hvorfra der føres slanger ud til udsugnings- og indblæsningsbokse i de enkelte rum i boligen.
NilAIR systemet har den fordel, at det giver bedre plads til bygningskonstruktioner, på grund af slangernes størrelse og fleksibilitet.
Vi ser frem til fortsat at følge projektet.