loading

Første spadestik hos Viking Atletik

august 17, 2020·Nyheder

Formand for Viking Atletik, Claus Clausen, har udført det første spadestik til det nye fitnesscenter på Torneværksvej. Fitnesscenteret bliver opført som en del af kampagnen ”Fitness for alle”, der har til formål at skabe optimale rammer for alle brugere og motivere til idræt, ophold og fællesskab – også for mennesker med eventuelle bevægelseshandicap. Det løses blandt andet ved at skabe et træningsmiljø med god plads, niveaufri adgang og lyse, stemningsfulde rum.

STEENBERGs tegnestue aps er tilknyttet projektet som tilsynsførende under udførelsen i tæt samarbejde med bygherre.
Viking Atletik forventer at kunne byde de første gæster velkommen i det nye center i løbet af foråret 2021.