loading

STEENBERGS tegnestue aps søger Bygningskonstruktør

marts 7, 2017·af steenberg·i Nyheder

Vil du være med til at præge den fantastiske udvikling Bornholm er inde i – så er her en spændende jobmulighed.

Du får et fagligt og personligt udfordrende job med stor bredde både i opgaver og kunder, og skal spille sammen med mange forskellige faglige discipliner.

Rammerne er vide og forventningerne er høje. Vi har højt til loftet og du har gode muligheder for at sætte præg på dit og virksomhedens arbejde.

Du kommer til at arbejde i en multidisciplinær design-, arkitekt- og ingeniørvirksomhed, der med succes skaber værdi for vores kunder.

Jobindhold
• Dialog og afklaring af opgaver med kunder og samarbejdspartnere
• Udarbejdelse af tegninger, beskrivelser mv. for forskellige typer af byggerier
• Samarbejde med andre faggrupper om design, arkitektur, installationer mv.
• Projektledelse og -opfølgning, planlægning, gennemførelse af fagtilsyn, sikring af kvalitet etc.
• Tilrettelægge og gennemføre den samlede projekterings- og byggeproces inkl. kontakt til og dialog med kunde, myndigheder, leverandører mv.

Kompetencer og kvalifikationer
• Du er uddannet bygningskonstruktør og har mindst 4 års erfaring med flere end færre af de ovennævnte opgaver
• Du kan projektere og udarbejde beskrivelser
• Du overholder dead-lines og økonomiske rammer
• Du arbejder systematisk og er struktureret
• Du vil samarbejde med andre faggrupper og medvirke proaktivt til at fastholde et åbent og uformelt miljø

Vi ønsker stillingen besat i løbet af foråret 2017.

Du er velkommen til at kontakte Hans-Aage Steenberg på 2174 1404.

Ansøgning med cv sendes til info@steenberg.dk.

Hent stillingsopslaget som PDF-fil HER

Del denne nyhed

Tags

Tags: , ,